Uge 4. - Back on track

Gammelt billede fra Dyrehaven med Runners United. Her skal jeg snart ud igen. 

I sidste uge, sagde Monika hviledag mandag og efter turen igår, føler jeg det er klogt at holde fast i. 

Tirsdag mødes jeg til gengæld atter med Håkon og er ivrig efter at se om der er kommet fremskridt. Hvor løber vi hen, vil han vide. Jeg er fåmælt men peger i retnig af Amager. Jeg vil over Sjællandsbroen og tilbage igennem ValbyParken. Jeg er lidt i tvivl om distancen, og endnu mere i tvivl om vi kan finde vejen, hvis vi tager turen i den rækkefølge, som jeg har i baghovedet. 

Vi ankommer til Slusen og uret viser 8,5km. Problemet med at finde vej løser vi ved at gøre som vi plejer. Vi løber igennem langs slusen og forbi Stark Byggemarkedet og ind i Valby Parken. Herfra kan vi hele tiden skue Sjællandsbroen, men det er som om den aldrig kommer nærmere. Først ved 17km, er vi forbi den, og jeg har for længst regnet ud at turen bliver længere end først antaget. Ender på 26,5k i pace 4.37... Det er succesoplevelse. Specielt løbet tilbage fra Sjællandsbroen går raskt. Godtnok også med medvind, men det er et godt tegn at vi kan løbe negativt (dvs. hurtigere på sidste halvdel end på første). 

Onsdag havde vi talt om at løbe intervaller, men jeg er slet ikke klar til det. Jeg ved ikke om det er frygt, jeg føler, eller om det er en reel fornuftsbaseret beslutning. Ihvertfald gennemtrumfer jeg for gruppen (Håkon, Ewen, David og jeg), at vi må løbe noget restitution idag, fordi i går stadig sidder for hårdt i benene. David fører an og vi løber til Christiania og rundt om voldende. Vi returnerer hjem ad Kyssebroen og får lidt fart på under de sidste km, men det er mest recovery. Har ikke eksakt km. tal på ruten, da jeg kommer til at afbryde uret undervejs, på vej op ad nogle trapper. Regner med 14km i alt. 

Torsdag har jeg en vanvittig succesfuld dag på arbejdet. Jeg igangsætter og producerer så mange ting, som alle lader til at fungere fuldstændig uredigeret. Ting der før tog dage, laver jeg nu på en time. Først derhjemme efter at have lavet aftensmad, overmandes jeg af træthed og havner i et dilemma. Skal jeg trodse udmattelsen og løbe en aftentur, efter at have lagt Otto i seng og dermed holde km/snittet oppe? Eller skal jeg sumpe foran TV´et, som er det min krop, min sjæl, ja alle mine celler skriger om er det rigtige. Jeg ved ikke hvordan jeg skal bypasse mit system, men finder en løsning ved at ringe til en ven der for nyligt er flyttet i lejlighed på Vesterbro og spørger ham om jeg ikke skal komme forbi på visit. 

Tager afsted lidt over 21. Luften er lun og gaden er bemærkelsesværdig fuld af piger med bare ben og drenge med alkoholbrøl i kæften. Pludselig fornemmer jeg at blive forfulgt. Jeg drejer hovedet og ser en - formodentlig - fuld ung mand, halse efter mig. Instinktivt fornemmes faren. Han kunne ligesågodt komme svingende med en kølle. Mit hjerte slår en ekstra gang og jeg bliver et øjeblik svimmel og omtåget. Så fornemmer jeg skridtende bag mig aftage. Han kan selvfølgelig kun følge med nogle få meter. Jeg hører ikke hvad han og hans venner siger, kun den grinende lyd af en flok der er forgiftet af magtfølelsen. Løber rundt om søerne og det går sådan set fint. Faktisk hurtigere end jeg forventede. Nu, da jeg først er ude, er alle formaningerne pakket grundigt sammen. Efter 11km, finder jeg min vens dørtelefon og ringer på. Jeg bliver hængende et par timer og løber de sidste 2 km. hjem. Jeg skal i bad og Anton vil snakke, så den bliver over 01.00, førend jeg kommer i seng.

Fredag skal vi løbe over 20.. Jeg har skitseret planen, som er lange ture med fokus på tirsdag, fredag og søndag. Søndag er den vigtigste tur og det er her vi løber længst, men ellers er det meningen at vi øger på alle dagene og 20+ er altså et minum for denne fredag. Vi tager ud i mosen. jeg ender på 23. Pace er IKKE godt og jeg er dødtræt. Jeg fortryder turen i går. under 12timer er for lidt restitutionstid mellem træningen, som det ser ud nu. Vi er over 5min/km.

Lørdag formiddag mødes vi igen. Denne gang er det ren recovery... Dvs. ingen fokus på pace. Det må simpelthen ikke blive vanskeligt. Alligevel kan jeg mærke at benene kæmper. Først til slut på turen, letter trætheden en smule.

Søndag, har jeg snakket 28km. med Håkon. At løbe 28 nu, er en uge foran planen, som i så fald kan toppe om 2 uger (dvs. ved udgangen af februar). Derefter har vi godt 5 uger til at trappe ned og blive klar til racedag. Vi får glædeligt selskab af Simon på de første 9km, og derefter går turen ud til Hellerup, hvor vi vender ved lyskrydset efter tennisbanerne efter præcis 28km. Vejret er pragtfuldt. Jeg har måttet skyde løbet ind imellem en hel masse andre gøremål den dag, så det føles lidt som om nogen holder hånden under os, når vi lige rammer ind i sådan et vejr. 

Jeg runder 118 for ugen, og det er ganske fint. Glæder mig til hviledagen mandag. 

Lidt om planen
Nogen vil sige om min kværulleren, at den er et udtryk for blødsødenhed. Andre vil mene at jeg går for hårdt til den. Men der er en mening med galskaben. Under en grundtræning som denne, SKAL man konstant gå og være småtræt. Det er simpelthen måden man forbereder kroppen til nye omstændigheder på.  Ethvert overskud der måtte opstå bliver brugt til at udbygge km. med. Efter nogle uger vil det, der i starten føltes uoverkommeligt pludselig blive ganske nemt, men fordi km. hele tiden øges, vil det ikke være noget man mærker. Først under nedtrapningen 3-4 uger før raceday, skal letheden begynde at indfinde sig. 

Det vi prøver at opnå, er en optimering af de processer som øger udholdenheden, i særlig grad kan vi påvirke en række enzymatiske processer, som gør fedtforbrændingen mere effektiv. Det skal forstås således, at man ved en given belastning, i stigende grad kan foretage denne med en stadig større mængde af energien der kommer fra fedt fremfor kulhydrat og når det sker, kan vi holde længere på vores sparsomme kulhydrat depoter, hvilket sikrer os at iltforbruget (der bruges ilt til forbrænding af både kulhydrat og fedt - ihvertfald under et maraton), når en mere optimal form. Andre faktorer som også påvirker gunstigt i denne retning er naturligvis hjertets slagvolumen (pumpens kapacitet målt på l O2/min), muskelfibersammensætning og blodkredsløbet (hvor effektivt kan blodet = ilten, transporteres til cellerne). 

At man også skal tænke på fart, er vi opmærksomme på. Vi indfører intervaller indenfor de næste par uger. I en optimal verden varder selvfølgelig mere tid til fart også både med lange og korte tempoture, men vi har desværre ikke rigtig tiden denne gang og desuden er vurderingen at fart ikke er den største udfordring i at nå en sub3 tid.