Uge 3 - Looong slow distance

Håkon og jeg på vej hjem ad Strandvejen med rygvind og øjensol. Det var en fantastisk tur i uge 6, så den må du vente et par blogposts med at høre mere om. Foto: David

Jeg reddede akkurat sidste uge en smule af æren pga. de to ture i weekenden. Især de 26k om søndagen gik godt. Til gengæld er jeg godt træt i benene mandag, som jeg holder fri. Men tabte træningsdage kommer ikke igen, og tiden er knap, så der må helst ikke komme flere udfald af den slags. 

Tirsdag står jeg klar sammen med Håkon til en længere tur. Strukturen i denne ultrakorte grundtræning er ved at danne sig. (sagde jeg på et tidspunkt noget om planer?). Vi løber langt (i øjeblikket vil det sige 22-27k) hhv. tirsdag, fredag og søndag. Alle andre dage er recovery, men snart skal vi igang med intervaller om onsdagen, der herefter også bliver et vigtigt pas. Benene er overraskende gode idag. Vi løber ud omkring Sjællandsbroen og rundt i Valbyparken. I alt 26k i pace 4.37. En god medvind hjemad gør, at vi smækker til den og ligger omkring 4.20 på de sidste 10k. Hvis ikke det var fordi jeg efterfølgende har så ømme ben, at jeg nærmest må vakle ned ad trapperne, ville jeg kalde passet et gennembrudspas. Det er det ikke. Der er snarere tale om at vi har løbet for hurtigt, og selvom man kan argumentere for at træningseffekten bliver bedre af den højere intensitet, så vil en "for høj" intensitet imidlertid være ødelæggende for de efterfølgende pas. 

Det sidste smager jeg på dagen efter, hvor vi mødes alle fire. Egentlig - tænkte jeg - vi kunne starte på intervaller, men jeg er helt blæst, og opgivende til dagens brief. I sådanne situationer, er det hårdt også at skulle være den der udstikker retningslinierne for dagens træning, og jeg forbander at have indledt mig på dette selskab. Min muthed, bliver dog tolket rigtigt, og vi løber recovery rundt om voldene ved Christiania. I alt ca. 13k, hvor der kommer en smule fart på - dvs. recoveryen har en vis effekt - til slut i passet, som ellers ikke kan prales af. 

Torsdag har jeg en af de dage, hvor jeg er supereffektiv med alt. Jeg tilskriver denne energi, en vis øget kondition og efter at have lagt Otto begver jeg mig ud på endnu en recovery - aftentur - der inkluderer et vennebesøg. Jeg kommer hjem kl. 23.30 og løber selvfølgelig for hurtigt. I alt godt 13k. 

Næste dag om formiddagen, har jeg aftalt en lang tur med Håkon. Nu betaler jeg regningen for igår. Mine ben er fuldstændigt smadrede og energiniveauet er umuligt at få op. Jeg kæmper mig igennem de knap 23k i pace lige omkring 5.00 og lover mig selv at være mere påpasselig fremover. Jeg spænder buen for hårdt i øjeblikket. 

Lørdag mødes jeg igen med Håkon. Det bliver til knap 15k i ren recovery og det hjælper lidt. Vi løber om formiddagen, fordi jeg tænker at jeg skal bruge mindst 24 timer på at blive klar til morgendagens 28k. 

Søndag er jeg med familien på boligjagt i løbet af formiddagen. Der er et vindue fra kl. 14.00. Jeg får udnyttet vinduet til en tur sammen med Håkon og Simon Birhan, som følger os de første 9km. Det er glædeligt at løbe med Simon igen og Håkon og jeg øger tempoet en smule efter at han er drejet fra. Vi når ud omkring Charlottenlund, førend vi vender. Det bliver i alt til 28km i pace 4.50. Jeg kan Virkelig godt mærke benene på dagens sidste husbesøg kl. 17.00, men jeg glæder mig over at have klaret 118k på ugen og ser virkelig frem til hviledagen i morgen.