Uge 2. - Lack of confidence

Håkon og undertegnede (fra højre). Håkons løbetøj er fra halvfemserne, fordi de mange træningspas har tømt ud i skuffen. Jeg lugter af sved, men det kan man ikke se på billedet. Vi tager os et glas Vod... øhh.. vand før 25km.

Det er mandag og jeg er øm i benene, som havde jeg løbet race hele den foregående uge. Monika siger, at jeg skal tage en hviledag, så det gør jeg. Håkon spørger hvordan det går. Jeg svarer enstavet: "Hviledag."

Dagen efter tirsdag, er der ikke nogen nåde. Vi mødes om formiddagen og løber ud i Mosen. Jeg tænker turen er 22k fra arbejdet, hvilket svarer til 25k i alt, men jeg har regnet galt. Ender på 23k samlet og må smide en masse eksytra loops ind for at få det til at ske.  Hjemme drikker jeg hurtigt en shake. Der er rengøring på vej, så jeg skal nå og i bad og rydde op og spise inden. Det trækker ud og jeg ville langt hellere ligge med benene i sofaen. Føler mig ikke helt frisk. 

Følelsen af ikke at være frisk tager til natten til onsdag og onsdag med. Jeg melder fra til træning om eftermiddagen. Det er IKKE nogen svær beslutning, hvis jeg bliver syg nu, ryger det hele i vasken. På den anden side, kan jeg mærke hvordan dette slider på selvtilliden. I forvejen har jeg ikke meget tid. En træningsdag mistet kommer aldrig igen, har aldrig været mere sandt. 

Torsdag har jeg alt for travlt og pludselig er det fredag uden der er sket noget... Hvad pokker? "Var det det?" når jeg at tænke. I det mindste må du komme lidt ud i weekenden, lyder den lidt mere trøstende stemme, som jeg tilslutter mig. 

Lørdag løber jeg 15k. Det er Frbg. Have, Sdr. Marken og Søerne. Jeg har en time og bruger 1 time og 9 minutter. Hviledagene gør selvfølgelig det hele lettere, men jeg er ikke rigtig oppe i noget der ligner fart. 

Søndag tager fanden ved mig. Kom så afsted. Jeg er alene og tænker at så er det også mindre ydmygende. Jeg løber 26,5k og er ude omkring Skovshoved. Engang et fjernt og eksotisk sted, hvorfra man kunne fange hornfisk på visse tider af året, men som nu er blevet inddraget til "nærområde" af løb, ligesom Amager -Fælled og -Strandpark, Hvidovre, Hellerup, Gentofte, Gladsaxe, Brønshøj, Ballerup, Klampenborg og mange andre steder der før var forbundet med dagsrejser. Turen ligger i et ganske godt pace (omkring 4.40) og selvom jeg er pænt øm i benene efterfølgende, føler jeg alligevel at have genvundet noget af det tabte for ugen. Jeg må være opmærksom på, "svage" øjeblikke i den kommende tid, for den har også mindet mig om, hvor nemt tingene kan skride.