Påske2020

Jeg sover uroligt
Som to stykker hård plast
Sort, jeg ved ikke hvorfor
holdt sammen af et stykke stof.

Der er et penalhus jeg ikke kender
Du dukker op,
helt ung, stadig skarp
og siger,
det var hans
den er fra dig
til ham

du er et tæppe af titusinde anemoner på en skovbund
Der siger; kom, sæt jer hos mig for en stund