Måske er det derfor vi har ord



Tanker kan forsvinde i sorte huller. Det der i øjeblikket forekom en helt og aldeles klar og indlysende sandhed, forgår i glemsel ligeså pludseligt som det opstod.

Tilbage står måske en støvet fornemmelse af "noget".

Der er en chance for - med denne fornemmelse - at tanken kan genskabes. Men det kræver tid, og selv da, er succes ikke en garanti.

Jeg oplever at "ord" i nogen grad kan indfange disse tanker, så de ikke forsvinder helt. Og jeg oplever hvorledes de - en gang nedfældet - straks efter synes mere vægtige og genfremkaldelige.

Jeg tror ikke vi er meget andet end disse tanker. Derfor mener jeg, at forsøget på at konservere dem og dele dem, må have esssentiel karakter. 

Kommentarer

Populære opslag