Nonfirmation

I dag holder vi A´s "nonfirmation". 

Det er en begivenhed, du i høj grad insisterede på og jeg har frygtet dagen.
For hvordan i helvede skal jeg se igennem fingrende med at alt peger på dig?

Jeg har forsøgt at bede om hjælp - og fået den
- TAK. 

Jeg har minimeret min rolle og kastet ansvaret fra mig flere gange.
Jeg skal sådan set bare være "HER" og "NU", som jeg har gået og prædiket om de sidste par måneder.

Men der er nu kun få timer til gæsterne kommer og sikkerhedsventilerne i min dragt fungerer ikke.
Alle instrumenter er gået i stykker.
Grænsen i tid og rum er ophævet
(Det sker rent faktisk for mig nu og da)

og om lidt står jeg bøjet over dig for sidste gang, imens tårene triller.
Jeg mærker din venstre kinds glød for sidste gang og jeg lover dig
- ALT
- også at jeg nok skal klare dagen i dag.

Det hele er ganske uretfærdigt, for i dag handler det om A.
Og jeg MENER det, når jeg siger
at der har været TO skelsættende begivenheder i mit liv.
Den første var da jeg fik at vide at jeg skulle være far til ham.

Tillykke min dreng <3 span="">