Har Etape Bornholm skudt sig selv i foden?

I målområdet efter efter Almindingen

I år var det sjette gang jeg stod med ved start i Hasle til årets udgave af Etape Bornholm. Jeg har ganske vidst ikke løbet det fulde løb alle årene, men vil dog alligevel mene efterhånden at kunne tilsnige mig termen, man i visse faggrupper kalder for "tilbagevendende kunde". Jeg synes rigtig godt om Etape Bornholm. Det er en fantastisk måde at se Bornholm og møde andre løbere på - nye som gengangere. Og så er der med lidt over 2.000 deltagende fra år til år altid lagt op til en folkefest for alle aldre, hvert år. 

Alligevel, eller måske snarere - netop derfor, får jeg lyst til at drysse malurt i bægeret. For der er altså, i mine øjne, Et eller andet helt galt med måden man tænker udviklingen af løbet på. Og det er slående at man med 25 års erfaringsmæssig ballast i baggagen tilsyneladende ikke selv kan se dette.

Det hele startede da vi hentede vores startnumre min søn og jeg. I de udleverede poser lå lørdagens udgave af Bornholms Tidende. På forsiden var Claus Clausen - den mangeårige formand for Viking Atetik, der desuden er ansat af Viking Atletik som event manager for Etape Bornholm - ude med riven efter Molslinien, der pr. 1. september overtager færgedriften til og fra Bornholm. Molslinien tager over efter det gamle selskab "Færgen", som altid trofast har støttet Etapen. Dermed mister Etape Bornholm en sponsor, som - efter hvad jeg kunne læse mig til i artiklen - har bidraget med et fast årligt markedsføringsbeløb på 80.000kr, samt formodentlig også et antal "frirejser", når etapen med alle sine folk, skulle vises frem på diverse løbsmesser rundt omkring i det ganske land.

Benævnte forside i BH-Tidende

Molslinien, har ikke ønsket at forny denne aftale og det var man - i det bornholmske samfund - særdeles pikeret over, synes at være Claus Clausens budskab. Den sikre vinder på sådan en aftale ville jo da være Molslinien, som med Etapens årlige afvikling er garanteret en lind strøm af kunder der kommer til øen med bil og familie for at være med.

I tillæg til ovennævnte udløber i år et 3-årigt sponsorat fra Nordeafonden på 500.000kr, som Etapen ligeledes havde fået til at markedsføre sig for.

Claus Clausens konklusion er entydigt den, at man nok vil se en vis tilbagegang i deltagerantallet i de kommende år, hvilket selvfølgelig blot er yderligere forventeligt når man i øvrigt kigger på det stigende antal af motionsløb der efterhånden tilbydes danskerne og deres tilrejsende gæster.
Det hele blev på formfuldendt vis bakket op af lederen på bagsiden af samme avis, hvor sportsjournalist Tommy Kaas lovpriste "Etapen" og alt det gode den gør for Bornholm.

Bagsiden af samme avis. Ingen tvivl om Bornholms stemme

Jeg studsede over ovennævnte kritik, fordi den forekom mig at være en anelse skråsikker. Men hvad ved jeg? Og jeg skænkede den egentlig ikke yderligere tanker førend vi den efterfølgende dag gjorde os klar til start i Hasle.

Det var en smule underligt at træde ind i feltet efter opvarmningen. Det første år jeg selv deltog (i 2013), stod også Lars Budolfsen, Thijs Nijhuis, Morten Munkholm, Abdi Ulad, et par hurtige svenskere og nordmænd og nogle hurtige afrikanere klar helt oppe foran. Du kom ikke i top fem med en tid langt over 30min. Der plejer altid at være en nogle hurtige løbere til at sikre en vis standard for løbet, og til at dyste om titlen som "nordisk etapemester". I år var der INGEN.

Det har med sikkerhed spillet ind på den udvikling, at man allerede sidste år reducerede pengepræmierne til vinderne M/K væsentligt, men dermed har man i mine øjne også fjernet en væsentlig del af det der var med til at gøre Etape Bornholm til et løb der kunne brøste sig med titlen "Nordisk Etapemesterskab", hvadendten denne nu var tilføjet på officiel eller uofficiel vis.

Argumentet har fra ledelsen tilsyneladende været, at man - som alle andre - har ønsket at fokusere på og målrette løbet til motionsløberne. Dem er der nemlig 1,5 mio af herhjemme og godt 2000 af disse lægger årligt mellem DKK 625,- og 825,- for at deltage i Etape Bornholm. Med lidt grov hovedregning giver dette en indtægt på omkring 1,5mio, der altså skal gå til at købe frivillige i andre bornholmske klubber, vedligehold af materiel - som er etapens eget, forplejning, transport mv. og slutteligt selvfølgelig aflønne eventmanageren selv. Jeg har ikke medtaget øvrige sponsorindtægter i dette regnestykke. Resten (dvs. overskuddet) går til klubben Viking Atletik, for hvem Etapeløbet må formodes at udgøre en væsentlig indtægtskilde.

Selvfølgelig under jeg Viking Atletik den indtægt. Jeg har heller ikke noget imod motionister i sig selv, eller at man laver et rigtig godt motionsløb. Jeg er bare ked af at ALLE tilsyneladende gør det samme og at man dermed er ved fuldstændigt at fjerne væddeløbet fra dansk løb.

Etape Bornholm VAR et væddeløb og jeg tror simpelthen, det er en helt forkert strategi at fjerne den ene kvalitet der gjorde at løbet skilte sig ud som noget unikt, for at spare et par kroner. Sat på spidsen skal Viking Atletik og Claus Clausen måske være glade for at markedsføringsbudgetterne reduceres eller fjernes, for de tilbagevendende kunder kan sikkert holde showet kørende nogle år endnu og hvem gider egentlig ellers høre på historien om endnu et motionsløb?

Efter Hasle etapen. Hvor er fremtiden for Etape Bornholm? :-)