Træningslog uge 6 (26/6-2/7)

Uge 6: 150k

Jeg løber for at blive bedre til maraton. Det er en balance. Filosofien her er enkel. Løb mange km. Prøv at holde et vist pres på tempomæssigt. Løb gerne progressivt dvs. med gradvist øget tempo. Hold øje med pace uge for uge (ikke fra træningspas til træningspas). Over en uge skulle det gerne falde - altså færre minutter/km. Hvis det stiger - uden nogen forklaring - er jeg gået over stregen og skal drosle ned.

Det er sjette uge med mange kilometer. 135 i snit/uge. I løbet af ugen løber jeg 116 km. til/fra arbejde og så fylder jeg yderligere på i weekenden. Det bliver en rolig 10´er lørdag og en tur på 25k om søndagen.
km: 150,33, tid: 10:35.52, avr. pace: 4:14 min/km

Mange kilometer er muligvis mit talent. Jeg har altid kunnet løbe længe, uden at gå i stykker. Alligevel er der en vis fare for at jeg kommer til at overgøre tingene. Der er hele tiden grænsen der skal flyttes, og hvor er den egentlig - grænsen? Engang hed det "alt under 80 er useriøst". Nu er det nærmere "alt under 100...". Og jeg er begyndt at lege med tanken om permanent at ligge på 160-180. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal nå det, men jeg har et par idéer. Jeg har også en idé om at løbe 1.000km på en måned. Dvs. et stykke over 30km/dag i 31 dage. Ikke nogen restitutionssdage i sådan en måned.

600km i juni og seneste uge bestod af 150km med et avr. pace på knap 4.14. Det er et kvantespring i forhold til de foregående uger (4.20, havde været rigeligt). Måske er jeg ikke så god til at styre det, som jeg går og tror? Måske er formen bare ved at være der? Jeg frygter det første og håber det sidste.

Derhjemme er jeg træt og det bliver bemærket. Det var jo ikke meningen... Hvad fanden er nu det for noget? Pludselig falmer de mange gode idéer. Jeg beslutter mig for at drosle ned i næste uge. Kan jeg holde snittet er det fint. Jeg har endnu tid. Når jeg ligger stabilt lige under 4.00, vil jeg atter melde mig klar. Måske er jeg halvvejs der.