Roskilde festival - Søndag
Vågner kl. 09.00 med hæs stemme og let hovedpine. Ellers alt OK. Det er solskin – som lovet og jeg er glad for at jeg ikke gjorde alvor af gårsdagens trusler om at holde mig vågen resten af festivalen – bekendtgjort kl. 5.00 om morgenen.
Dagen i dag står på afslapning, lidt god musik og hænge ud med nogle venner. Derfor er jeg glad for at Mark kobler sig på. Han var med i går nat og det er ligesom godt at have nogen at dele den oplevelse med. Anne er der også og lidt senere støder et par af hendes venner (bl.a. Søren, der har været den hyppigst opdukkende person under hele festivalen).
Solskin dejligt vejr og vand |
Manden fra ArsNova på xylofon |
Går mod Yelawolf til tonerne af Picnic på castellet. Han kører en rimelig cool hiphop stil, men efter i går er det ligesom lidt svært at komme op at ringe.
Så har jeg en meget syret oplevelse med Australske ”Barons of Tang”.” You guys are great – I think.” Specielt den kvindelige saxofonist til venstre på scenen er meget indlevende. Jeg håber i øvrigt at de har fundet sig en kørelejlighed til Berlin, hvor de skulle ned og spille om mandagen, men ikke rigtig vidste hvordan de skulle komme til.
Jordi - ukendt - Lilly og Mark B. |
I kø til Okse |
Sidste stop bliver forbi Alabama Shakes i Odeon. Vi køber den sidste kande fadøl, bliver overrasket af et pludseligt regnskyld. Det var det. 30 bands på 4 dage (inkl. vagter i WurstWunder). Jeg siger farvel og tak for en fantastisk festival.
Kommentarer
Send en kommentar