Københavns Marathon 2012 - individuel løbsgennemgang

Vesterbro Einars kvarter - halvvejs og med masser af overskud.

Min oplevelse af de sidste to måneder op til race (som kan følges her), var at alting klappede som det skulle. Jeg var derfor fortrøstingsfuld mht. til at jeg nok skulle komme under de 2.50, måske havde jeg endda sat næsen op efter noget mere. Min eneste bekymring var vejret og her drejede det sig nok mest om muligheden for at måtte stille op i et stormvejr af orkanstyrke. Den frygt viste sig ubegrundet, til gengæld blev det VARMT. Det blev MEGET varmt, og det tror jeg de fleste af de 9500 gennemførende deltagerne vil give mig ret i. 

Tilskuere derimod, de har det med at trives ved høje temperaturer og de sørgede for at holde en veritabel fest. Der var en FANTASTISK stemning ude på ruten, hvor man aldrig var helt alene og godt kunne føle sig hensat til Berlin. Så selvom jeg nok led i varmegraderne, blev det også opvejet en smule og jeg bøjer mig i støvet for den fantastiske crowd.

En anden der fortjener mindst ligeså stor ros var dette års vandbærer Hans Christian (HC). Det samarbejde kørte lige efter bogen og jeg kan næsten ikke sige en stor nok tak for den hjælp.

Optakt
Jeg vågner kl. 04.30. De seneste dages heftige vanddrikkeri (sammen med kulhydratindtag), har gjort dette til et irriterende fast element i min søvn. Jeg beslutter mig for at gøre som de professionelle og hælde en ordentlig skovlfuld (kulhydratholdig) føde indenbords inden jeg atter lægger mig. Musli m/havregryn, en banan og fire kanelgifler, et glas vand og det sidste glas rødbedesaft (Ydrk... den smag tror jeg aldrig jeg vænner mig til).

Går i seng igen omkring kl. 5, med vækkeuret sat til 07.30. Står op, går i bad og spiser videre. Ananas og den sidste rest af powergel grød (se opskrift her), kaffe og mere vand og mere frugt, bananer og æbler. Min GUd hvor jeg glæder mig til dette madorgie er slut. Bliver småstresset i løbet af morgenen da jeg pludselig får travlt og lige skal sikre mig at jeg har alt med. Druesukker tabletter, et par bananer til turen, tape på brystvorterne, Chip, Nummer, nøgler, telefon, Racersko, solbriller, svedbånd, protein pulver, etc. etc...

Det ringer på døren. Jakob F, holder i bilen og venter. Jeg er midt i tandbørstningen og kan på ingen måder rumme mere. Jeg er SÅ klar. Nede i bilen småsnakker vi lidt om løb og de seneste dages hysteri. Man bliver neurotikker i dagene op til et løb - en pestilens for sine omgivelser - men der er ikke noget at gøre. Prøv at slappe af og du har straks et uoverskueligt tankemylder. Min hvilepuls er de seneste dage steget støt, indtil igår hvor den lå i 10 plus. Så opgav jeg at checke, det er bare et signal om hvor stresset man rent faktisk er.

Vi parkerer bilen på Vesterbro og går over gangbroen til Islands Brygge. Der er mange løbere på vej. Stemningen er spændt, men det er ligesom det letter at alle andre er på samme frekvens. Finder omklædningen, hvor det for første gang går op for mig at Jakob F er endnu mere anspændt. Hans hænder ryster som en alkoholiker da han skal have tape til brystvorterne, og hans påklædning minder om et fem-årigt barns. (frem med en sok, så en sko, så igang med noget andet, så lige spise en bid af en muslibar, så er der noget der er blevet væk. etc. etc.). Jeg står og driller ham lidt imens jeg venter, men det begynder også at påvirke mig. Der er rigtig mange mennesker i området og vi skal nå at have vores ting i garderoben, samt finde vores pladser i feltet. Udenfor tager vi et par billeder, som ryger på Facebook, og så skal vi til at skynde os (det er der så 12.000 andre mennesker der også skal, så det kan man simpelthen ikke).

Jakob V og Jakob F før racestart - sidstnævnte ryster som espeløv :-)

Puha... Jeg kan næsten fornemme anspændtheden komme tilbage, som jeg sidder her og skriver. Slipper Jakob F., siger godt løb og fokuserer på selv at blive klar nu. Der er 15 minutter til racestart. Jeg er lige blevet lukket ind i gardarobeområdet. Det går til gengæld hurtigt at få afleveret tasken. Er ude igen med 10 minutter til start. Går ned mod startstegen. Jeg skal længere frem i år end sidst, hvor der var alt for megen sigsag på de første kilometer. Træder ind i DM feltets bås, og går derfra direkte ned til den "øvrige flok". Fin placering, når man nu SKAL have et DM felt foran sig. Der er 3 minutter til Racestart, en eller anden koncernchef fra Nykredit holder en tale. Jeg ser efter om jeg kan finde min tempomakker Jonas, men det er helt umuligt at få øje på noget som helst, jo, der synes jeg spotter ham... Nå... Mon ikke vi støder ind i hinanden. Kan ihvertfald ikke længere overskue at tænke på det. Ikke flere bekymringer, ikke flere tanker, nu er det RACE-tid. 10-9-8.....3-2-1. Bang...

Loaded med karbohydrater, H2O, rødbeder - And ready to go

Race
I begyndelsen handler det om ikke at falde. Jeg havde på forhånd en plan om at løbe tættest muligt på en ideal-linie (glem det). I starten handler det om ikke at vælte og ikke at havne i lommer omgivet af fritidsmotionister (ved slet ikke hvorfor der altid er så mange af dem her). Efter Langebro, kommer Jonas op på siden og vi etablerer samarbejde mhb. på at holde 3.54 snittet vi havde talt om. Jeg er absolut flyvende - som altid på nuværende tidspunkt. Der er ingen problemer med snittet, og vi løber faktisk og hyggesnakker da vi har fundet en nogenlunde gruppe omkring 5km. Vi er langsommere end sidste år, men det lader jeg mig ikke gå på af. Aftalen var at holde 3.54 og så længe det ikke er noget problem har jeg det fint. Ved syv kilometer kommer HC pludselig løbende og tilbyder vand og energi. Det er virkelig fedt, for jeg havde helt glemt at det var her han ville dukke op og det fungerer bare perfekt. Det samme gælder ved 10km, hvor Jonas også får en tår vand. Vi er her igang med at jagte Anne Sofie Padde, og det er Jonas der trækker for. Det er også heromkring at jeg første gang bemærker varmen. Det er en tanke der pludselig melder sig. "Det kan da godt være at det bliver varmt idag", og så ikke mere. Vi løber en af de kvindelige DM løbere op Jonas og jeg og passerer hende på hver side. Bagved kan jeg hører hvordan hun vrisser af os. Dårlig karma, så tidligt i løbet? der er vist en der allerede lider.

SideBySide med co-fartholder Jonas (omkring 10km)

På trods af HC´s assitance har jeg taget vand på alle depoter indtil videre. Ved det sidste depot får jeg imidlertid en slurk i den gale hals og jeg løber og hoster for at få vandet ud. Det irriterer mig og jeg beslutter mig for at udnytte HC noget bedre og droppe mere vædske af de irriterende plastik kopper. Ved næste depot (omkring 13km), kort før Christiansborg, tager jeg blot et par bananer med mig i hånden og suser så videre. Jeg ved godt at det slår et hul til resten af gruppen, men sænker farten og tænker at de nok skal komme op. Det sker imidlertid ikke, og selvom jeg sænker tempoet en del er det ligesom der er gået noget galt dernede. Det er nu meget varmt. Jeg kigger på uret og beslutter mig for at holde det aftalte pace og så se hvor langt det rækker. Jeg er herfra alene stort set resten af løbet

Benene føles helt klart bedre end sidst på nuværende tidspunkt, men jeg er også lidt bagude. Da jeg runder 1/2-marathon er jeg 43 sekunder efter sidste år. Så er det tilbage på havnefronten. Her havde jeg en forrygende strækning sidste år, medvind i 5km. Sådan bliver det ikke i år. I stedet bliver jeg mødt af den måske eneste vind på hele dagen, og samtidig kan jeg fornemme at en flok andre løbere har udset sig mig, til at ligge i dækning efter. Det irriterer mig at ligge der og blive suget for energi. Jeg prøver at sætte tempoet ned, men de er tilsyneladende ligeglade. De løber og samtaler med hinanden. Det er to jyder (kan se det på trøjerne). Det er et spil der kører nu (kan høre det på samtalen). Endelig, ved Nyhavn, lykkes det mig at få dem op foran, men jeg er kørt ind i et negativt og dystert tankespind nu og ser konspirationer overalt. Redningen er heldigvis nær.

Det var lige her.  Foto: Jonas Blomhøj 

Da vi drejer kort før skuespilhuset kommer larmen mig i møde fra Fortius Heppekoret. JAKOB JAKOB.... KOM NU JAKOB... JA. JA JAKOB... Det er pludseligt, abrubt og langvarigt. Foran mig kan jeg overhøre de to jyders samtale: "ER det dig der hedder jakob?". "Næh... Jeg troede det var dig?". Konspirationerne falder fra hinanden og det lykkes mig at genfinde rytmen og komme ind i løbet igen.

At det var vigtigt at møde dem her. Foto: Jonas Blomhøj

27-28... Vi er tæt på de tredive kilometer. Jeg lider nu. Det er varmt, men jeg er ikke tørstig. Mine ben er underligt trætte, sådan ligesom de gør ondt, og jeg bliver nervøs for om de kan holde distancen. Der er LANGT igen. Jeg prøver at få noget vand ned, men det er ikke meget. Jeg tænker at det meste af mit system nu alligevel er lukket ned.

30km. Det plejer at være et vendepunkt, men på nuværende tidspunkt er der bare laangt igen. Det er varmt, og min tid siger estimeret sluttid 2.47.00 (jeg har allerede taget to minutter af det der skulle være bygget op). Jeg ved ikke hvor jeg ligger i forhold til sidste år. Måske gør det altid ondt her. Prøver at få væske ned, det er kun et par slurke det lykkes med.

Tror dette er omkring 31/32km ved Trianglen. Har det varmt, men der er heldigvis lidt skygge. Foto: Anne Skole

33, 34, 35... Her runder jeg et hjørne. henimod Sankt Hans Torv, ligger et væske depot hvor en løber foran mig går fuldstændig kold. Jeg kan se hvordan han frustreret kaster med plastikkrus, og jeg fornemmer at han forsøger at komme igang igen da jeg passerer ham. Lige her, er det TOTALT luksus at kunne suse forbi, uden at skulle tænke på væske, fordi HC kører ved siden af. Vejen er dækket med knuste plastikkrus og jeg er nærmest ved at glide i dem, men på Sankt Hans Torv er stemningen fantastisk og jeg må klappe tilbage.

36km. Jeg tæller ned indvendigt, en km. ad gangen... Kom nu bare de næste to km. igen. Mine ben er ved at give efter på brostenene ved Israels plads, men jeg får taget mig sammen. Er på vej ind i byen nu, og jeg kan næsten se ruten for mig.

38km. Du skal holde ud. Du MÅ holde ud... DU KOMMER UNDER 2.50. Min puls er ualmindelig høj nu. Jeg checker ikke måleren, men jeg kan mærke det på vejrtrækningen, der kører på max. I starten af løbet, da alt endnu var lyserødt og grønne skove, passerede vi 40km. skiltet. Jeg kan huske det skilt fra sidste år. Her lå jeg ganske godt, men turde ikke presse mere ud af citronen, af frygt for at gå i krampe. Det var den frygt der forhindrede mig i at kommer under 2.50 sidste gang. Det skal IKKE ske igen.

40km. Jeg runder 40km i stort set samme tid som sidste år. NU skal jeg EDDERMAME bare bide tænderne sammen. Jeg VED at der er kortere igen end man tror, og selvom strækningen op ad Langebro er direkte OND, sætter jeg her tempo på. Bare lige over bakken, tænker jeg, så er det ned igen og så kan du se målet. Så kommer jeg over bakken. Nu er der mindre end 1.500m. igen. Hold tempoet. En fyr i en guk trøje overhaler mig på vej rundt under broen, men jeg har en spurt i mig, som jeg beslutter mig for at sætte ind NU... Det er som om at han pludselig står stille og jeg bare sætter af. Målet kommer nærmere. Tænk på ingenting. Uret viser 2.48 et eller andet. Måske 150 meter igen. Det er hårdt. Det er varmt, men der er så kort igen. 50m, 25m, 10m, MÅL. Tid: 2.49.09 (Ny PR) 

Jeg har IKKE mere da jeg passerer målstregen. Prøver bare at holde mig i gående fremdrift. Føler mig en smule svimmel og ubehageligt til mode i kroppen. Bøjer hovedet og får medalje på. Skal have vand. Hælder vand ned over mig selv. jeg er fuldstændig stegt. Efter et par minutter går det bedre. Der står HC. Jeg går hen og takker ham, vi bliver enige om at tage en øl (der serveres fadøl i målområdet).

Jakob V, og HC (Vandbærer i målområde)

Så står Anne der også pludselig. Jeg så hende ikke ude på strækningen, men det er bare rigtig dejligt at se hende der. Får kæmpet mig op af den brostenskant der skiller os og hun får et kram og et kys. Jeg kan se hvordan nogle af de hurtige fra søndagstræningen efterhånden kommer i mål. Jeg ved at de gerne ville have været under 2.50, men de kan næppe have klaret det. Det undrer mig, da de alle løber den halve distance omkring 5min. hurtigere end jeg (sender venlig tanke til de sidste to måneders 800km). Hvis du gerne vil have en god tid, så er der en opskrift her, men vær klar over at det koster tid og mentalt fokus. Det har været absurd hårdt, men det var det hele værd og nu kan jeg slappe af for en stund og lægge det hele lidt bag mig. Ville også gerne have hilst på Jonas, men får ikke øje på ham.

Fest(ival-stemning) i målområdet: Jakob F, Ken Brix og Jakob V

Siger farvel til Anne, og går ned for at drikke et par øl. Her dukker også Jakob F op. Han har løbet i 3.02 og er himmelhenrykt. Vi går over og får masseret benene, hvilket straks kvikker en smule op. Vi støder på Ken Brix og Jane og holder en lille fest, førend vi beslutter os for at vende hjem og få noget lækkert  grillmad arrangeret af Janes mand Jakob Land. Jeg er glad og taknemmelig og temelig træt.