Value-added Trippleshot Latte Kaffe Limbo Land
For nylig gjorde en bekendt mig opmærksom på filmen Coffee & Cigarettes. Hendes sind var ungt og hun havde tydeligvis fingeren på pulsen, så jeg tog med glæde imod hintet og genopdagede Jim Jarmusch. Jeg stoppede med at nyde cigaretter for nogen tid siden og måtte derfor lade hånt om anden halvdel af filmens titel-budskab, men efter jeg så den, har jeg fået et forhold til kaffe...
...Eller, måske har forholdet altid ligget og ulmet, filmen var bare den helt rigtige tændvæske. Faktum er, at jeg idag er temmelig "nazi" hvad angår min kaffe. Bevares, jeg er da stadig istand til at skylle et par tilfældige kopper ned for selskabs skyld. Men det kan ikke kaldes rigtig kaffe, jeg kunne lige så godt drikke te eller postevand. Næh... Rigtig kaffe fås i "cortado´er".
Opskriften på en Cortado er enkel. Man serverer en espresso i et lille glas, hvori der tilføjes - afhængig af hvor stærk man ønsker den - dampopvarmet sødmælk i forholdet 1:1-1:2. Man kan også komme en teskefuld sukker i Cortadoen, i så fald skal det være hvid sukker.
Det er mig en gåde, hvordan det kan være, at de hjemlige caféer har så svært ved at lave noget så simpelt - jeg mener, når man nu kalder sig for en Café? Måske skyldes det, at vi har formået at opdrage hele nationen til, at kaffe er det samme som den risengrødsagtige latte, der rask væk tages 40 kroner for og som serveres, af billig ung arbejdskraft, med en ligeså bedøvende ligegyldighed, som den indtages? Når jeg tænker over det, kan det sagtens være en refleksion af, at vi har tillært os "reglen om laveste fællesnævner" som en slags overlevelsesmekanisme der nu sidder på rygraden fordi det er den eneste måde hvorpå vores relativt lille flok kan komme talmæssigt højt nok op i volumen til at kunne repræsentere noget af betydning? Måske er det bare vores bidrag til evolutionen, at lade os degenere som folkefærd - ligesom det mandlige y kromosom - mod selvfølgelig at opnå stabilitet, effektivitet og penge til at betale en alt for dyr og dårlig kaffe med?
Længe kunne jeg simpelthen ikke finde et sted i hele Kongeriget Danmark, hvor man var istand til at servere mig en cortado på trods af, at vi har krisetider og jeg gerne betaler 30-35 kroner for den. Ofte kunne tjenerne syntes mere interesserede i at diskutere hvad en cortado var, end at forholde sig til mine ønsker. Eller endnu værre, de kunne finde på at servere en machiatto istedet og så bare ignorere mig. Der er næsten ikke grænser for de mængder af mælkeskum, cacaopulver, chokoladestykker, for tynd kaffe, Overkogt mælk, for små kopper, for store kopper etc. etc. som jeg har måttet finde mig i og før jeg så Coffee & Cigarrettes havde jeg også, i en midlertidig apati, overgivet mig til "value added trippleshot latte kaffe limbo land".
Når jeg til stadighed "dizzer" de danske tilstande skyldes det blandt andet, at man i ethvert Sydeuropæisk land (det er dem der er helt på spanden for tiden) ALTID kan få PRÆCIS den kaffe man ønsker sig - iøvrigt til under det halve af den hjemlige pris. Prøv at spadsere ind på en tilfældig café i f.eks. Barcelona og sig: "Un cortado, en vaso, corto de café, largo de leche". Eventuelle specielle ønsker til din, i dette tilfælde cortado, har du mulighed for at udtrykke i ovennævnte lille formel og tjeneren vil efterkomme dem. som regel skænkes mælken foran dig, så du selv har mulighed for at markere den ønskede mængde og du betaler ALDRIG før du som minumum er blevet betjent og har bedømt resultatet visuelt. Dernede findes der ikke lister med 40 forskellige variationer af kaffe. Det lader til at man her har erkendt at kaffe er en individuel ting, hvis primære ingredienser er; vand, kaffebønner og mælk. Blandingen af disse ingredienser kan man foretage, hvis man har en maskine. Til serveringen bruges en vis mængde kopper, kander og glas i forskellig udformning. Og endelig skal man sørge for tilstedeværelsen af tilbehør i form af sukker, chokolade eller sågar et skud alkohol, som ikke behøver leve op til nogen særlige krav. Drik en kaffe i Sydeuropa og vupti, magien kommer ind i din hverdag...
Den egenskab ved kaffen, jeg kalder magien, er den fordybelse, der har det med at indfinde sig netop i nydelsesøjeblikket. Den kan være stærkt medvirkende til at man kommer i berøring med livet. Tanker, såvel som samvær med andre, kan opnå en, ikke ubetydelig, positiv stimuli herved. Det er nydelsesøjeblikket, som jeg synes, Jim Jarmusch har et særligt talent for at fange og som er fastholdt så smukt i Coffee & Cigarettes.
Og så er vi ved at nå til vejs ende og måske også min pointe. God kaffe har ALTID præcis denne magiske egenskab - også når den bliver dagligdagselement. Det er noget alle som har smagt god kaffe ved. Det er den følelse alle kaffeproducenter ønsker at naile i deres reklamer. I Sydeuropa har man valgt at sørge for tilgængeligheden af god kaffe, herhjemme har man derimod valgt at fortælle forbrugeren hvad god kaffe er. Sidstnævnte er helt i tråd med den traditionelle markedsorienterede tanke. Skab din forretning gennem effektivisering og stordriftsfordele, hvor kvantitet bliver lig kvalitet. I mine øjne er vi herhjemme rigtig gode til at spotte den slags forretningsmæssige muligheder og udnytte dem, hvad der naturligvis fortjener at blive fremhævet som noget positivt. Bagsiden ved denne egenskab er imidlertid en af forbrugersamfundets væsentligste ulemper. Hvis ikke vores ønsker lige falder i en kategori som passer markedsudbyderne, mister vi fornemmelsen for kvalitet. I så fald må vi tage til takke med den grødsmagende trippleshot Cafélatte og der går herfra en lige linie til fedmeepedemier, depressive lidelser, mangel på kvalificeret arbejdskraft, naturkatastrofer osv. Det er vores fundament som er på spil. Og da der er tale om en balancegang er der heller ikke her entydige svar og retningslinier. Derfor er mit råd til dig:
Hvis du er kaffedrikker og IKKE kan huske smagen af din sidste kop kaffe, så stop nu. Du er sandsynligvis ramt af een eller anden form for forbrugsmæssig tvangsadfærd og hverken du eller kaffen fortjener at I omgås hinanden længere. Se en film af Jim Jarmusch og få forholdet til at fungere igen. :-)
Glæd dig til næste indslag. Om et par dage afkræfter jeg ovenstående indikationer i retning af at det slet ikke skulle være muligt at få sig ordentlig kaffe i Danmark. :-)
NB: Dette indlæg er en del af serien "Kaffe Kronikkerne" som der er en indholdsfortegnelse over her
NBB: Har du en blog eller et website, så gir jeg en espresso hvis du linker til vibild.dk. Læs her hvordan det foregår.
...Eller, måske har forholdet altid ligget og ulmet, filmen var bare den helt rigtige tændvæske. Faktum er, at jeg idag er temmelig "nazi" hvad angår min kaffe. Bevares, jeg er da stadig istand til at skylle et par tilfældige kopper ned for selskabs skyld. Men det kan ikke kaldes rigtig kaffe, jeg kunne lige så godt drikke te eller postevand. Næh... Rigtig kaffe fås i "cortado´er".
Opskriften på en Cortado er enkel. Man serverer en espresso i et lille glas, hvori der tilføjes - afhængig af hvor stærk man ønsker den - dampopvarmet sødmælk i forholdet 1:1-1:2. Man kan også komme en teskefuld sukker i Cortadoen, i så fald skal det være hvid sukker.
Det er mig en gåde, hvordan det kan være, at de hjemlige caféer har så svært ved at lave noget så simpelt - jeg mener, når man nu kalder sig for en Café? Måske skyldes det, at vi har formået at opdrage hele nationen til, at kaffe er det samme som den risengrødsagtige latte, der rask væk tages 40 kroner for og som serveres, af billig ung arbejdskraft, med en ligeså bedøvende ligegyldighed, som den indtages? Når jeg tænker over det, kan det sagtens være en refleksion af, at vi har tillært os "reglen om laveste fællesnævner" som en slags overlevelsesmekanisme der nu sidder på rygraden fordi det er den eneste måde hvorpå vores relativt lille flok kan komme talmæssigt højt nok op i volumen til at kunne repræsentere noget af betydning? Måske er det bare vores bidrag til evolutionen, at lade os degenere som folkefærd - ligesom det mandlige y kromosom - mod selvfølgelig at opnå stabilitet, effektivitet og penge til at betale en alt for dyr og dårlig kaffe med?
Længe kunne jeg simpelthen ikke finde et sted i hele Kongeriget Danmark, hvor man var istand til at servere mig en cortado på trods af, at vi har krisetider og jeg gerne betaler 30-35 kroner for den. Ofte kunne tjenerne syntes mere interesserede i at diskutere hvad en cortado var, end at forholde sig til mine ønsker. Eller endnu værre, de kunne finde på at servere en machiatto istedet og så bare ignorere mig. Der er næsten ikke grænser for de mængder af mælkeskum, cacaopulver, chokoladestykker, for tynd kaffe, Overkogt mælk, for små kopper, for store kopper etc. etc. som jeg har måttet finde mig i og før jeg så Coffee & Cigarrettes havde jeg også, i en midlertidig apati, overgivet mig til "value added trippleshot latte kaffe limbo land".
Når jeg til stadighed "dizzer" de danske tilstande skyldes det blandt andet, at man i ethvert Sydeuropæisk land (det er dem der er helt på spanden for tiden) ALTID kan få PRÆCIS den kaffe man ønsker sig - iøvrigt til under det halve af den hjemlige pris. Prøv at spadsere ind på en tilfældig café i f.eks. Barcelona og sig: "Un cortado, en vaso, corto de café, largo de leche". Eventuelle specielle ønsker til din, i dette tilfælde cortado, har du mulighed for at udtrykke i ovennævnte lille formel og tjeneren vil efterkomme dem. som regel skænkes mælken foran dig, så du selv har mulighed for at markere den ønskede mængde og du betaler ALDRIG før du som minumum er blevet betjent og har bedømt resultatet visuelt. Dernede findes der ikke lister med 40 forskellige variationer af kaffe. Det lader til at man her har erkendt at kaffe er en individuel ting, hvis primære ingredienser er; vand, kaffebønner og mælk. Blandingen af disse ingredienser kan man foretage, hvis man har en maskine. Til serveringen bruges en vis mængde kopper, kander og glas i forskellig udformning. Og endelig skal man sørge for tilstedeværelsen af tilbehør i form af sukker, chokolade eller sågar et skud alkohol, som ikke behøver leve op til nogen særlige krav. Drik en kaffe i Sydeuropa og vupti, magien kommer ind i din hverdag...
Den egenskab ved kaffen, jeg kalder magien, er den fordybelse, der har det med at indfinde sig netop i nydelsesøjeblikket. Den kan være stærkt medvirkende til at man kommer i berøring med livet. Tanker, såvel som samvær med andre, kan opnå en, ikke ubetydelig, positiv stimuli herved. Det er nydelsesøjeblikket, som jeg synes, Jim Jarmusch har et særligt talent for at fange og som er fastholdt så smukt i Coffee & Cigarettes.
Og så er vi ved at nå til vejs ende og måske også min pointe. God kaffe har ALTID præcis denne magiske egenskab - også når den bliver dagligdagselement. Det er noget alle som har smagt god kaffe ved. Det er den følelse alle kaffeproducenter ønsker at naile i deres reklamer. I Sydeuropa har man valgt at sørge for tilgængeligheden af god kaffe, herhjemme har man derimod valgt at fortælle forbrugeren hvad god kaffe er. Sidstnævnte er helt i tråd med den traditionelle markedsorienterede tanke. Skab din forretning gennem effektivisering og stordriftsfordele, hvor kvantitet bliver lig kvalitet. I mine øjne er vi herhjemme rigtig gode til at spotte den slags forretningsmæssige muligheder og udnytte dem, hvad der naturligvis fortjener at blive fremhævet som noget positivt. Bagsiden ved denne egenskab er imidlertid en af forbrugersamfundets væsentligste ulemper. Hvis ikke vores ønsker lige falder i en kategori som passer markedsudbyderne, mister vi fornemmelsen for kvalitet. I så fald må vi tage til takke med den grødsmagende trippleshot Cafélatte og der går herfra en lige linie til fedmeepedemier, depressive lidelser, mangel på kvalificeret arbejdskraft, naturkatastrofer osv. Det er vores fundament som er på spil. Og da der er tale om en balancegang er der heller ikke her entydige svar og retningslinier. Derfor er mit råd til dig:
Hvis du er kaffedrikker og IKKE kan huske smagen af din sidste kop kaffe, så stop nu. Du er sandsynligvis ramt af een eller anden form for forbrugsmæssig tvangsadfærd og hverken du eller kaffen fortjener at I omgås hinanden længere. Se en film af Jim Jarmusch og få forholdet til at fungere igen. :-)
Glæd dig til næste indslag. Om et par dage afkræfter jeg ovenstående indikationer i retning af at det slet ikke skulle være muligt at få sig ordentlig kaffe i Danmark. :-)
NB: Dette indlæg er en del af serien "Kaffe Kronikkerne" som der er en indholdsfortegnelse over her
NBB: Har du en blog eller et website, så gir jeg en espresso hvis du linker til vibild.dk. Læs her hvordan det foregår.
Ser frem til at høre dine findings. Indikerer du sammenhæng mellem landes finansielle situation og sammes udvalg af kaffe?
SvarSletIøvrigt, idé til anden artikel: Calimucho...
Haha... Åhh... Calimucho´er en helt anden historie, men den skal jeg nok også have kigget på. Det jeg indikerer er, (udover at kaffe her i landet ikke hænger sammen med pris og kvalitet på trods af et kæmpe udbud af caféer - og da slet ikke hvis vi sammenligner os med de latineuropæiske områder) at den krise, som vi vel aller efterhånden erkender at have befundet os i nogen tid nu, er afledt af en form for manglende jordforbindelse, der netop afspejler sig i, at det har været for nemt at sælge og dermed har dårlig kvalitet fået lov til at fylde hylderne og det har vi i sidste ende vænnet os til som forbrugere. Opgaven der nu foreligger, for at komme ud af krisen er at fokusere på kvalitet, både som virksomhed, men sandelig også som forbruger. Det er vigtigt at forbrugertilliden genoprettes siger man, men det gør den kun hvis man stiller krav og oplever at disse krav opfyldes. Ligenu er det derfor en VIGTIG opgave for en forbruger at smide sin sjaskede kaffe ud - penge sparet - som istedet kan veksles med en måske mindre portion kvalitetskaffe, der samtidig har den positive sideeffekt at den bringer meningen med overhovedet at drikke kaffe ind i dit liv igen. Er man helt blank, anbefaler jeg at man starter med at se en Jarmusch film.
SvarSlet